det breder sine Hænder ud deri, som Svømmeren gør for at svømme, og han ydmyger dets Hovmod trods Hændernes Kunstgreb.

Job 40:11
Udgyd din Vredes Strømme, slaa de stolte ned med et Blik,

Esajas 2:10
Gaa ind i Klippen, skjul dig i Støvet for HERRENS Rædsel, hans Højheds Herlighed!

Esajas 2:15
mod alle stolte Taarne og alle stejle Mure,

Esajas 5:25
Saa blusser da HERRENS Vrede mod hans Folk, og han udrækker Haanden imod det og slaar det, saa Bjergene skælver og Ligene ligger som Skarn paa Gaden. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Haand er fremdeles rakt ud.

Esajas 14:26
Det er, hvad jeg satte mig for imod al Jorden, det er den Haand, som er udrakt mod alle Folk.

Esajas 16:6
»Vi har hørt om Moabs Hovmod, det saare store, dets Overmod, Hovmod og Frækhed, dets tomme Snak.«

Esajas 16:14
Men nu siger HERREN: Om tre Aar, som Daglejeren regner Aaret, skal Moabs Herlighed vanæres med al den store larmende Hob. Resten bliver lille, ringe og afmægtig.