Saa siger den Herre HERREN til Tyrus: For sandt, ved dit drønende Fald, ved de saaredes Stønnen, naar Sværd hugger løs i din Midte, skal Strandene skælve.

Esajas 41:5
Fjerne Strande saa det med Gru, den vide Jord følte Rædsel, de nærmede sig og kom.

Jeremias 49:21
Ved Braget af deres Fald skal Jorden skælve; Skriget kan høres til det røde Hav.

Ezekiel 26:10
Hans Heste skal myldre, saa Støvet, de rejser, skjuler dig; Ryttere, Hjul og Vogne skal larme, saa dine Mure ryster, naar han drager igennem dine Porte, som naar man trænger ind i en stormet By.

Ezekiel 26:18
Nu gribes Strandene af Skælven, den Dag du falder, og Havets Øer forfærdes over din Udgang!

Ezekiel 26:21
jeg giver dig hen til brat Undergang, og det skal være ude med dig; selv om der søges efter dig, skal du aldrig i Evighed findes, lyder det fra den Herre HERREN.

Ezekiel 27:28
Markerne skælver ved dine Styrmænds Skrig.

Ezekiel 27:35
Over dig gyser alle, som bor paa de fjerne Strande, deres Konger er slagne af Angst, deres Ansigt blegner.

Ezekiel 31:16
Ved Drønet af dens Fald bringer jeg Folkene til at bæve, naar jeg styrter den ned i Dødsriget til dem, der steg ned i Graven; og nede i Underverdenen trøster alle Edens Træer sig, de ypperste og bedste paa Libanon, alle, som smager Vand.