Om en Mand avler hundrede Børn og lever mange Aar, saa hans Levetid bliver lang, men hans Sjæl ikke mættes af Goder, saa siger jeg dog, at et utidigt Foster er bedre faren end han;

Job 3:16
Eller var jeg dog som et nedgravet Foster, som Børn, der ikke fik Lyset at se!

Salmerne 58:8
Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbaarent Foster, der aldrig saa Sol.

Prædikeren 4:3
men lykkeligere end begge den, som slet ikke er til, som ikke har set det onde, der sker under Solen.

Prædikeren 6:4
thi at det kommer, er Tomhed, og det gaar bort i Mørke, og i Mørke dølges dets Navn;

Esajas 14:20
I Graven samles du ikke med dine Fædre, fordi du ødte dit Land og dræbte dit Folk. Ugerningsmændenes Afkom skal aldrig nævnes.

Jeremias 8:2
og sprede dem for Sol og Maane og al Himmelens Hær, som de elskede og dyrkede, holdt sig til, raadspurgte og tilbad; de skal ikke samles og jordes, men blive til Gødning paa Marken.

Jeremias 22:19
Et Æsels Jordefærd faar han, slæbes ud, slænges hen uden for Jerusalems Porte.