de lægger den øde, den sørger øde for mit Aasyn. Hele Landet er ødelagt, thi ingen brød sig om det.

Romerne 8:22
Thi vi vide, at hele Skabningen tilsammen sukker og er tilsammen i Veer indtil nu.

3.Mosebog 26:32
Jeg vil lægge eders Land øde, saa eders Fjender, der bor deri, skal blive maalløse derover;

Esajas 42:25
Han udgød over det Harme, sin Vrede og Krigens Vælde; den luede om det, det ænsed det ej, den sved det, det tog sig det ikke til Hjerte.

Jeremias 4:20
der meldes om Fald paa Fald, thi alt Landet er hærget. Mine Telte hærges brat, i et Nu mine Forhæng.

Jeremias 4:27
Thi saa siger HERREN: Al Jorden bliver Ørk, men helt ødelægger jeg ikke.

Jeremias 4:28
Derfor sørger Jorden, og Himlen deroppe er sort; thi jeg talede og angrer det ikke, tænkte og gaar ikke fra det.

Jeremias 12:4
(Hvor længe skal Landet sørge, al Markens Urter visne? For Indbyggernes Ondskabs Skyld omkommer Dyr og Fugle; thi man siger: »Han skuer ikke, hvorledes det vil gaa os.«)

Jeremias 14:2
Juda sørger, dets Porte vansmægter sørgeklædt i Støvet, Jerusalems Skrig stiger op,

Jeremias 23:10
Thi Landet er fuldt af Horkarle, og under Forbandelse sørger Landet, Ørkenens Græsgange visner. Man haster til det, som er ondt, og er stærk i Uret.

Jeremias 25:11
og hele dette Land skal blive til Ørk og Øde, og disse Folkeslag skal trælle for Babels Konge i halvfjerdsindstyve Aar.

Joel 1:10
Marken er ødelagt, Jorden sørger; thi Kornet er ødelagt, Mosten slog fejl og Olien hentørres.