Ild for ud af dens Gren, fortæred dens Ranker og Frugt: en stolt Gren findes ej paa den til Herskerspir. Dette er en Klagesang, og en Klagesang blev det.

Salmerne 110:2
Fra Zion udrækker HERREN din Vældes Spir; hersk midt iblandt dine Fjender!

Ezekiel 15:4
Naar den saa oven i købet har været givet Ilden til Føde, saa at Ilden har fortæret begge dens Ender, og Midten er svedet, duer den saa til noget?

Ezekiel 17:10
Se, den er plantet, men mon det lykkes den? Mon den ikke, saa snart Østenvinden naar den, hentørres i Bedet, den voksede i?

Ezekiel 19:1
Du, Menneskesøn, istem en Klagesang over Israels Fyrster og sig:

Ezekiel 20:47
Sig til Sydlandets Skov: Hør HERRENS Ord! Saa siger den Herre HERREN: Jeg sætter Ild paa dig, og den skal fortære alle Træer i dig, baade friske og tørre; den luende Ild skal ikke slukkes, og alle Ansigter skal svides fra Syd til Nord.

Ezekiel 20:48
Og alt Kød skal se, at jeg, HERREN, har tændt den; den skal ikke slukkes!

Ezekiel 26:17
De synger en Klagesang om dig og siger til dig: Ak, du gik under, forsvandt fra Havet, du fejrede By, du, som var vældig paa Havet, du og dine Borgere, du, der jog Rædsel i alle, som boede der!