4.Mosebog 23:19 Gud er ikke et Menneske, at han skulde lyve, et Menneskebarn, at han skulde angre; mon han siger noget uden at gøre det, mon han taler uden at fuldbyrde det?

Romerne 9:6 Ikke dog som om Guds Ord har glippet; thi ikke alle, som stamme fra Israel, ere Israel;

2.Timotheus 2:13 dersom vi ere utro, forbliver han dog tro; thi fornægte sig selv kan han ikke.

Hebræerne 6:18 for at vi ved to uforanderlige Ting, i hvilke det var umuligt, at Gud kunde lyve, skulde have en kraftig Opmuntring, vi, som ere flyede hen for at holde fast ved det Haab, som ligger foran os,

Hebræerne 7:21 (thi hine ere blevne Præster uden Ed, men denne med Ed, ved den, som siger til ham: »Herren svor, og han skal ikke angre det: Du er Præst til evig Tid«):

Jakob 4:5 Eller mene I, at Skriftens Ord ere tomme Ord? Med Nidkærhed længes han efter den Aand, han har givet Bolig i os, men han skænker desto større Naade.

1.Mosebog 28:15 se, jeg vil være med dig og vogte dig, hvorhen du end gaar og føre dig tilbage til dette Land; thi jeg vil ikke forlade dig, men opfylde alt, hvad jeg har lovet dig!«

4.Mosebog 14:35 Jeg HERREN har sagt det: Sandelig, saaledes vil jeg handle med hele denne onde Menighed, der har rottet sig sammen imod mig; i Ørkenen her skal de gaa til Grunde, i den skal de dø!«

4.Mosebog 23:18 Da fremsatte han sit Sprog: Rejs dig, Balak, og hør, lyt til mig, Zippors Søn!

1.Samuel 15:29 Visselig, han, som er Israels Herlighed, lyver ikke, ej heller angrer han; thi han er ikke et Menneske, at han skulde angre!«

Salmerne 89:34 jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.

Salmerne 110:4 HERREN har svoret og angrer det ej: »Du er Præst evindelig paa Melkizedeks Vis.«

Esajas 21:17 Resten af Kedars Heltes Buer skal være ringe, saa sandt HERREN, Israels Gud, har talet.«

Esajas 31:2 Men viis er og han, lader Ulykke komme og gaar ej fra sit Ord. Han staar op mod de ondes Hus og mod Udaadsmændenes Hjælp.

Esajas 40:8 Græsset tørres, Blomsten visner, men vor Guds Ord bliver evindelig.«

Esajas 46:11 som fra Øst kalder Ørnen hid, fra det fjerne mit Raads Fuldbyrder. Jeg taled og lader det ske, udtænkte og fuldbyrder det.

Esajas 55:11 saa skal det gaa med mit Ord, det, som gaar ud af min Mund: det skal ej vende tomt tilbage, men udføre, hvad mig behager, og fuldbyrde Hvervet, jeg gav det.

Jeremias 4:28 Derfor sørger Jorden, og Himlen deroppe er sort; thi jeg talede og angrer det ikke, tænkte og gaar ikke fra det.

Daniel 4:28 Alt dette ramte nu Kong Nebukadnezar.

Hoseas 11:9 Jeg fuldbyrder ikke min Harmglød, gør ej Efraim til intet igen. Thi Gud er jeg, ikke et Menneske, hellig udi din Midte, med Vredesglød kommer jeg ikke.

Malakias 3:6 Thi jeg, HERREN, er ikke blevet en anden, men I har ikke ophørt at være Jakobsønner.