2.Peter 2:18
<< 2.Peter 2:18 >>
Dansk (1917 / 1931)
Thi dem, som ere lige ved at undslippe fra dem, der vandre i Vildfarelse, løkke de i Kødets Begæringer ved Uterligheder, idet de tale Tomheds overmodige Ord

Norsk (1930)
For idet de taler skrytende, tomme ord, forlokker de i kjødslyster ved usedelighet dem som just har flyktet bort fra dem som ferdes i forvillelse,

Svenska (1917)
Ty de tala stora ord som äro idel fåfänglighet; och då de nu själva leva i köttsliga begärelser, locka de genom sin lösaktighet till sig människor som med knapp nöd rädda sig undan sådana som vandra i villfarelse.

ΠΕΤΡΟΥ Β΄ 2:18 Greek NT: Westcott/Hort with Diacritics
ὑπέρογκα γὰρ ματαιότητος φθεγγόμενοι δελεάζουσιν ἐν ἐπιθυμίαις σαρκὸς ἀσελγείαις τοὺς ὀλίγως αποφεύγοντας τοὺς ἐν πλάνῃ ἀναστρεφομένους,

2 Peter 2:18 New American Standard Bible (© 1995)
For speaking out arrogant words of vanity they entice by fleshly desires, by sensuality, those who barely escape from the ones who live in error,


Salmerne 73:8 I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
Efeserne 4:17 Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, saaledes som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed,
2.Peter 1:4 hvorved han har skænket os de største og dyrebare Forjættelser, for at I ved disse skulle faa Del i guddommelig Natur, naar I undfly Fordærvelsen i Verden, som har sin Grund i Begær,
2.Peter 2:2 og mange ville efterfølge deres Uterligheder, saa Sandhedens Vej for deres Skyld vil blive bespottet,
2.Peter 2:7 og udfriede den retfærdige Lot, som plagedes af de ryggesløses uterlige Vandel,
2.Peter 2:14 deres Øjne ere fulde af Horeri og kunne ikke faa nok af Synd; de lokke ubefæstede Sjæle; de have et Hjerte, øvet i Havesyge, Forbandelsens Børn;
2.Peter 2:20 Thi dersom de, efter at have undflyet Verdens Besmittelser ved Erkendelse af vor Herre og Frelser Jesus Kristus, igen lade sig indvikle deri og overvindes, da er det sidste blevet værre med dem end det første.
2.Peter 3:17 Da I altsaa, I elskede! vide det forud, saa vogter eder, for at I ikke skulle rives med af de ryggesløses Vildfarelse og affalde fra eders egen Fasthed;
Judas 1:16 Disse ere de, som knurre, som klage over deres Skæbne, medens de vandre efter deres Begæringer, og deres Mund taler overmodige Ord, medens de for Fordels Skyld vise Beundring for Personer.