Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.

Salmerne 109:11
Aagerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;

Esajas 1:7
Eders Land er øde, eders Byer brændt, fremmede æder eders Jord for eders Øjne — saa øde som ved Sodomas Undergang.

Jeremias 17:4
Din Haand maa slippe din Arvelod, den, jeg gav dig. Jeg lader dig trælle for Fjender i et ukendt Land, thi Ild luer op i min Vrede, den brænder evigt.

Hoseas 8:7
Thi Vind har de saaet, og Storm skal de høste, Sæd uden Spire, der ej giver Mel; og gav den, slugte fremmede Melet.

Hoseas 8:8
Israel er opslugt, blandt Folkene regnes det nu for et Kar uden Værd.

Sefanias 1:13
Deres Gods skal gøres til Bytte, deres Huse skal ødelægges. De skal vel bygge Huse, men ej bo deri, vel plante Vingaarde, men Vinen skal de ikke drikke.