Da der nu blæste en Sønden: vind op, mente de at have naaet deres Hensigt, lettede Anker og sejlede langs med og nærmere ind under Kreta.

Apostlenes G. 2:11
Jøder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi høre dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungemaal?«

Apostlenes G. 27:8
Med Nød og næppe sejlede vi der forbi og kom til et Sted, som kaldes »Gode Havne«, nær ved Byen Lasæa.

Apostlenes G. 27:12
Og da Havnen ikke egnede sig til Vinterleje, besluttede de fleste, at man skulde sejle derfra, om man muligt kunde naa hen og overvintre i Føniks, en Havn paa Kreta, som vender imod Sydvest og Nordvest,

Apostlenes G. 27:21
Og da man længe ikke havde taget Føde til sig, saa stod Paulus frem midt iblandt dem og sagde: »I Mænd! man burde have adlydt mig og ikke været sejlet bort fra Kreta og have sparet os denne Ulykke og Skade.

Titus 1:5
Derfor efterlod jeg dig paa Kreta, for at du skulde bringe i Orden, hvad der stod tilbage, og indsætte Ældste i hver By, som jeg paalagde dig,

Titus 1:12
En af dem, en af deres egne Profeter, har sagt: »Kretere ere altid Løgnere, onde Dyr, lade Buge.«