Men Abraham og hans Sæd bleve Forjættelserne tilsagte; der siges ikke: »og Sædene«, som om mange, men som om eet: »og din Sæd«, hvilken er Kristus.

1.Mosebog 12:7
Men HERREN aabenbarede sig for Abram og sagde til ham: »Dit Afkom giver jeg dette Land!« Da byggede han der et Alter for HERREN, som havde aabenbaret sig for ham.

1.Mosebog 17:7
Jeg opretter min Pagt mellem mig og dig og dit Afkom efter dig fra Slægt til Slægt, og det skal være en evig Pagt, at jeg vil være din Gud og efter dig dit Afkoms Gud;

1.Mosebog 22:18
og i din Sæd skal alle Jordens Folk velsignes, fordi du adlød mig!«

Matthæus 1:1
Jesu Kristi Davids Søns, Abrahams Søns, Slægtebog.

Lukas 1:55
imod Abraham og hans Sæd til evig Tid, saaledes som han talte til vore Fædre.«

Apostlenes G. 3:25
I ere Profeternes Sønner og Sønner af den Pagt, som Gud sluttede med vore Fædre, da han sagde til Abraham: »Og i din Sæd skulle alle Jordens Slægter velsignes.«

Romerne 4:13
Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans Sæd den Forjættelse, at han skulde være Arving til Verden, men ved Tros-Retfærdighed.

Romerne 4:16
Derfor er det af Tro, for at det skal være som Naade, for at Forjættelsen maa staa fast for den hele Sæd, ikke alene for den af Loven, men ogsaa for den af Abrahams Tro, han, som er Fader til os alle

Romerne 9:4
de, som jo ere Israeliter, hvem Sønneudkaarelsen og Herligheden og Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og Forjættelserne tilhøre,

2.Korinther 11:22
Ere de Hebræere? Jeg ogsaa. Ere de Israeliter? Jeg ogsaa. Ere de Abrahams Sæd? Jeg ogsaa.

Galaterne 3:19
Hvad skulde da Loven? Den blev føjet til for Overtrædelsernes Skyld (indtil den Sæd kom, hvem Forjættelsen gjaldt), besørget ved Engle, ved en Mellemmands Haand.