2.Mosebog 29:38
Hvad du skal ofre paa Alteret, er følgende: Hver Dag to aargamle Lam som stadigt Offer.
Krydshenvisninger
1.Mosebog 22:7
Da sagde Isak til sin Fader Abraham: »Fader!« Han svarede: »Ja, min Søn!« Da sagde han: »Her er Ilden og Brændet, men hvor er Dyret til Brændofferet?«

2.Mosebog 40:29
Brændofferalteret opstillede han foran Indgangen til Aabenbaringsteltets Bolig og ofrede Brændofferet og Afgrødeofferet derpaa, som HERREN havde paalagt Moses.

3.Mosebog 3:5
Og Arons Sønner skal bringe det som Røgoffer paa Alteret oven paa Brændofferet paa Brændet, der ligger paa Ilden, et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN.

3.Mosebog 6:9
Giv Aron og hans Sønner dette Bud: Dette er Loven om Brændofferet. Brændofferet skal blive liggende paa sit Baal paa Alteret Natten over til næste Morgen, og Alterilden skal holdes ved lige dermed.

4.Mosebog 28:3
Og sig til dem: Dette er det Ildoffer, I skal bringe HERREN: Hver Dag to aargamle, lydefri Lam som dagligt Brændoffer;

4.Mosebog 29:6
alt foruden Nymaanebrændofferet med tilhørende Afgrødeoffer og det daglige Brændoffer med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre efter de derom gældende Forskrifter, til en liflig Duft, et Ildoffer for HERREN.

1.Krønikebog 16:40
for daglig, baade Aften og Morgen, at ofre HERREN Brændofre paa Brændofferalteret ganske som det er foreskrevet i den Lov, HERREN havde paalagt Israel;

2.Krønikebog 2:4
Se, jeg er ved at bygge HERREN min Guds Navn et Hus; det skal helliges ham, for at man kan brænde vellugtende Røgelse for hans Aasyn, altid have Skuebrødene fremme og ofre Brændofre hver Morgen og Aften, paa Sabbaterne, Nymaanedagene og HERREN vor Guds Højtider, som det til evig Tid paahviler Israel.

2.Krønikebog 8:13
idet han ofrede, som det efter Moses's Bud hørte sig til hver enkelt Dag, paa Sabbaterne, Nymaanedagene og Højtiderne tre Gange om Aaret, de usyrede Brøds Højtid, Ugernes Højtid og Løvhytternes Højtid.

2.Krønikebog 13:11
de antænder hver Morgen og Aften Brændofre til HERREN og vellugtende Røgelse, lægger Skuebrødene til Rette paa Guldbordet og tænder Guldlysestagen og dens Lamper Aften efter Aften, thi vi holder HERREN vor Guds Forskrifter, men I har forladt ham!

Ezra 3:5
og siden det daglige Brændoffer og de Brændofre, som hørte til Nymaanerne og alle HERRENS hellige Højtider, og alle de Brændofre, man frivilligt bragte HERREN.

Links
2.Mosebog 29:38 Interlinear2.Mosebog 29:38 FlersprogedeÉxodo 29:38 SpanskExode 29:38 Franske2 Mose 29:38 Tysk2.Mosebog 29:38 KinesiskExodus 29:38 EngelskBible AppsBible Hub

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com.
2.Mosebog 29:37
Toppen af ​​Siden
Toppen af ​​Siden