Ester 3:13
Skrivelser sendtes saa ved Ilbud ud i alle Kongens Lande med Befaling til at udrydde, ihjelslaa og tilintetgøre alle Jøder, unge og gamle, Børn og Kvinder, paa een Dag, den trettende Dag i den tolvte Maaned, det er Adar Maaned, og at prisgive deres Ejendele.
Krydshenvisninger
2.Krønikebog 30:6
Saa gik Ilbudene ud i hele Israel og Juda med Breve fra Kongens og hans Øversters Haand og sagde efter Kongens Befaling: »Israeliter! Vend tilbage til HERREN, Abrahams, Isaks og Israels Gud, at han maa vende sig til den Levning af eder, der er undsluppet Assyrerkongernes Haand.

Ester 7:4
thi jeg og mit Folk er solgt til at udryddes, ihjelslaas og tilintetgøres. Var vi endda solgt som Trælle og Trælkvinder, vilde jeg have tiet, thi saa havde Ulykken ikke været stor nok til at ulejlige Kongen med!«

Ester 8:5
og sagde: »Hvis Kongen synes, og hvis jeg har fundet Naade for hans Ansigt og Kongen holder det for ret, og han har Behag i mig, lad der saa blive givet skriftlig Befaling til at tilbagekalde de Skrivelser, Agagiten Haman, Hammedatas Søn, udpønsede, og som han lod udgaa for at udrydde Jøderne i alle Kongens Lande;

Ester 8:10
Han affattede Skrivelser i Kong Ahasverus's Navn og forseglede dem med Kongens Seglring; derefter sendte han dem ud ved ridende Ilbud, der red paa Gangere fra de kongelige Stalde, med Kundgørelse om,

Ester 8:11
at Kongen tilstedte Jøderne i hver enkelt By at slutte sig sammen og værge deres Liv og i hvert Folk og hvert Land at udrydde, ihjelslaa og tilintetgøre alle væbnede Skarer, som angreb dem, tillige med Børn og Kvinder, og at plyndre deres Ejendele,

Ester 8:12
alt paa en og samme Dag i alle Kong Ahasverus's Lande, paa den trettende Dag i den tolvte Maaned, det er Adar Maaned.

Ester 8:14
Saa snart Forordningen var givet i Borgen Susan, skyndte Ilbudene, som red paa de kongelige Gangere, sig paa Kongens Bud af Sted saa hurtigt, de kunde.

Ester 9:1
Paa den trettende Dag i den tolvte Maaned, det er Adar Maaned, det er den Dag, da Kongens Befaling og Forordning skulde udføres, den Dag, da Jødernes Fjender havde haabet at kunne overvælde dem, medens det nu omvendt blev Jøderne, der paa den Dag skulde overvælde deres Avindsmænd,

Ester 9:5
Saaledes slog Jøderne løs paa alle deres Fjender med Sværdhug, Drab og Ødelæggelse, og de handlede med deres Avindsmænd, som de havde Lyst.

Ester 9:10
de ti Sønner af Haman, Hammedatas Søn, Jødernes Fjende, dræbte de. Men efter Byttet rakte de ikke Hænderne ud.

Links
Ester 3:13 InterlinearEster 3:13 FlersprogedeEster 3:13 SpanskEsther 3:13 FranskeEster 3:13 TyskEster 3:13 KinesiskEsther 3:13 EngelskBible AppsBible Hub

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com.
Ester 3:12
Toppen af ​​Siden
Toppen af ​​Siden