| Dansk (1917 / 1931)Hvor du er fager, min Ven, ja dejlig er du, vort Leje er grønt,Norsk (1930)
Hvor du er vakker, min elskede, hvor skjønn du er! Og vårt leie er grønt.Svenska (1917)
»Vad du är skön, min vän! Ja, ljuvlig är du, och grönskande är vårt viloläger.
|  | 
Højsangen 1:15 Hvor du er fager, min Veninde, hvor du er fager, dine Øjne er Duer!
Højsangen 2:3 Som et Æbletræ blandt Skovens Træer er min Ven blandt unge Mænd. I hans Skygge har jeg Lyst til at sidde, hans Frugt er sød for min Gane.
Højsangen 2:9 Min Ven er som en Gazel, han er som den unge Hjort. Se, nu staar han alt bag vor Mur. Han ser gennem Vinduet, kigger gennem Gitteret.
Højsangen 5:2 Jeg sov, men mit Hjerte vaaged; tys, da banked min Ven: »Luk op for mig, o Søster, min Veninde, min Due, min rene, thi mit Hoved er fuldt af Dug, mine Lokker af Nattens Draaber.«
Højsangen 5:5 Jeg stod op og aabned for min Ven; mine Hænder drypped af Myrra, mine Fingre af flydende Myrra, da de rørte ved Laasens Haandtag.
Højsangen 7:6 Hvor er du fager og yndig, du elskede, yndefulde!
|
| |
|
