Salmerne 102:4 mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

Jakob 1:11 Thi Solen staar op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; saaledes skal ogsaa den rige visne paa sine Veje.

1.Samuel 1:7 Saaledes gik det Aar efter Aar: hver Gang de drog op til HERRENS Hus, krænkede hun hende saaledes — saa skete det, at hun græd og ikke vilde spise.

2.Samuel 12:17 De ældste i hans Hus kom til ham for at faa ham til at rejse sig, men han vilde ikke, og han holdt ikke Maaltid sammen med dem.

Ezra 10:6 Derpaa rejste Ezra sig fra Pladsen foran Guds Hus og begav sig til Johanans, Eljasjibs Søns, Kammer, hvor han tilbragte Natten; han hverken spiste eller drak, fordi han græmmede sig over Troløsheden hos dem, der havde været i Landflygtighed.

Job 33:20 Livet i ham væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad;

Salmerne 6:2 vær mig naadig, HERRE, jeg sygner hen, mine Ledemod skælver, læg mig, HERRE!

Salmerne 37:2 Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne.

Salmerne 90:5 Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;

Salmerne 90:6 ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.

Salmerne 102:11 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

Salmerne 107:18 de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær;

Esajas 40:7 Græsset tørres, Blomsten visner, naar HERRENS Aande blæser derpaa; visselig, Folket er Græs,