| Dansk (1917 / 1931)Han er glemt paa sin Hjemstavns Torv, hans Storhed kommes ej mer i Hu, Uretten knækkes som Træet.Norsk (1930)
Hans mors liv glemmer ham, makken fortærer ham med lyst, ingen minnes ham mere, og ondskapen blir som et splintret tre. Svenska (1917)
Hans moders liv förgäter honom, maskar frossa på honom, ingen finnes, som bevarar hans minne; såsom ett träd brytes orättfärdigheten av.
|  | 
Job 3:13 Saa havde jeg nu ligget og hvilet, saa havde jeg slumret i Fred
Job 18:17 hans Minde svinder fra Jord, paa Gaden nævnes ikke hans Navn;
Job 19:10 brød mig ned overalt, saa jeg maa bort, oprykked mit Haab som Træet;
Job 21:26 de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
Salmerne 34:16 paa retfærdige hviler hans Øjne, hans Ører hører deres Raab;
Ordsprogene 10:7 Den retfærdiges Minde velsignes, gudløses Navn smuldrer hen.
Esajas 49:15 Glemmer en Kvinde sit diende Barn, en Moder, hvad hun bar under Hjerte? Ja, selv om de kunde glemme, jeg glemmer ej dig.
Daniel 4:14 Han raabte med høj Røst: »Fæld Træet, hug Grenene af, afriv Løvet og spred Frugterne; Dyrene skal fly fra deres Bo derunder og Fuglene fra dets Grene!
|
| |
|
