| Dansk (1917 / 1931)I Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.Norsk (1930)
var jeg skyldig, da ve mig, men var jeg uskyldig, skulde jeg dog ikke kunne løfte mitt hode, mett av skam og med min elendighet for øie; Svenska (1917)
Ve mig, om jag befunnes vara skyldig! Men vore jag än oskyldig, så finge jag ej lyfta mitt huvud, jag skulle mättas av skam och skåda min ofärd.
|  | 
Job 6:29 Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
Job 9:15 Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, maa bede min Dommer om Naade!
Job 10:7 endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Haand er der ingen Redning!
Salmerne 83:16 fyld deres Aasyn med Skam, saa de søger dit Navn, o HERRE;
Esajas 3:11 ve den gudløse, ham gaar det ilde; han faar, som hans Hænder har gjort.
|
| |
|
