| Dansk (1917 / 1931)Fjerne Strande saa det med Gru, den vide Jord følte Rædsel, de nærmede sig og kom.Norsk (1930)
Øene ser det og frykter, jordens ender bever; de rykker frem og kommer. Svenska (1917)
Havsländerna se det och frukta, och jordens ändar förskräckas. Man närmar sig till varandra och kommer tillhopa.
|  | 
Josva 5:1 Men da alle Amoriterkongerne vesten for Jordan og alle Kana'anæerkongerne ved Havet hørte, at HERREN havde ladet Jordans Vand tørre bort foran Israeliterne, indtil de var gaaet over, blev de slaget af Rædsel og tabte Modet over for Israeliterne.
Salmerne 67:7 Gud velsigne os, saa den vide Jord maa frygte ham!
Esajas 41:1 Hør mig i Tavshed, I fjerne Strande, lad Folkene hente ny Kraft, komme hid og tage til Orde, lad os sammen gaa frem for Retten!
Esajas 41:6 Den ene hjælper den anden og siger: »Broder, fat Mod!«
Ezekiel 26:15 Saa siger den Herre HERREN til Tyrus: For sandt, ved dit drønende Fald, ved de saaredes Stønnen, naar Sværd hugger løs i din Midte, skal Strandene skælve.
Ezekiel 26:16 Ned fra sin Trone stiger hver Fyrste ved Havet, Kapperne lægger de bort, aflægger de brogede Klæder og klæder sig i Sorg; de sidder paa Jorden og skælver uafbrudt, slagne af Rædsel over dig.
Ezekiel 26:18 Nu gribes Strandene af Skælven, den Dag du falder, og Havets Øer forfærdes over din Udgang!
|
| |
|
