| Dansk (1917 / 1931)Da faldt Abraham paa sit Ansigt og lo, idet han tænkte: »Kan en hundredaarig faa Børn, og kan Sara med sine halvfemsindstyve Aar føde en Søn?«Norsk (1930)
Da falt Abraham på sitt ansikt og lo, og han sa ved sig selv: Skulde en som er hundre år gammel, få barn? Og skulde Sara, som er nitti år gammel, føde? Svenska (1917)
Då föll Abraham ned på sitt ansikte och log, ty han sade vid sig själv: »Skulle barn födas åt en man som är hundra år gammal? Och skulle Sara föda barn, hon som är nittio år gammal?»
|  | 
Lukas 1:18 Og Sakarias sagde til Engelen: »Hvorpaa skal jeg kende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder.«
Romerne 4:19 og uden at blive svag i Troen saa han paa sit eget allerede udlevede Legeme (han var nær hundrede Aar) og paa, at Saras Moderliv var udlevet;
1.Mosebog 17:3 Da faldt Abram paa sit Ansigt, og Gud sagde til ham:
1.Mosebog 17:18 Abraham sagde derfor til Gud: »Maatte dog Ismael leve for dit Aasyn!«
1.Mosebog 18:11 og da Abraham og Sara var gamle og højt oppe i Aarene, og det ikke mere gik Sara paa Kvinders Vis,
1.Mosebog 18:12 lo hun ved sig selv og tænkte: »Skulde jeg virkelig føle Attraa, nu jeg er affældig, og min Herre er gammel?«
1.Mosebog 21:5 Abraham var 100 Aar gammel, da hans Søn Isak fødtes ham.
1.Mosebog 21:6 Da sagde Sara: »Gud ham beredt mig Latter; enhver, der hører det, vil le ad mig.«
1.Mosebog 21:7 Og hun sagde: »Hvem skulde have sagt Abraham, at Sara ammer Børn! Sandelig, jeg har født ham en Søn i hans Alderdom!«
|
| |
|
