Dansk (1917 / 1931)og de fik Hjælp imod dem, saa at Hagriterne og alle deres Forbundsfæller overgaves i deres Haand, thi de raabte til Gud i Kampen, og han bønhørte dem, fordi de slog deres Lid til ham.Norsk (1930)
og de fikk hjelp mot dem, så hagarenerne og alle som var med dem, blev gitt i deres hånd; for de ropte til Gud i striden, og han bønnhørte dem, fordi de satte sin lit til ham. Svenska (1917)
Och seger beskärdes dem i striden mot dessa, så att hagariterna och alla som voro med dem blevo givna i deras hand; ty de ropade till Gud under striden, och han bönhörde dem, därför att de förtröstade på honom.
|  | 
1.Mosebog 25:21 Men Isak bad til HERREN for sin Hustru, thi hun var ufrugtbar; og HERREN bønhørte ham, og Rebekka, hans Hustru, blev frugtsommelig.
1.Krønikebog 5:21 Saa tog de deres Hjorde, 50 000 Kameler, 250 000 Stykker Smaakvæg, 2000 Æsler og 100 000 Mennesker som Bytte.
2.Krønikebog 14:11 Da raabte Asa til HERREN sin Gud: »HERRE, hos dig er der ingen Forskel paa at hjælpe den, der har megen Kraft, og den, der ingen har; hjælp os, HERRE vor Gud, thi til dig støtter vi os, og i dit Navn er vi draget mod denne Menneskemængde, HERRE, du er vor Gud, mod dig kan intet Menneske holde Stand.«
2.Krønikebog 33:13 Og da han bad til ham, bønhørte han ham; han hørte hans Bøn og bragte ham tilbage til Jerusalem til hans Kongedømme; da indsaa Manasse, at HERREN er Gud.
Ezra 8:23 Saa fastede vi og bad til vor Gud derom, og han bønhørte os.
Salmerne 9:10 HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;
Salmerne 20:7 Nogle stoler paa Heste, andre paa Vogne, vi sejrer ved HERREN vor Guds Navn.
Salmerne 20:8 De synker i Knæ og falder, vi rejser os og kommer atter paa Fode.
Salmerne 22:4 Paa dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
Salmerne 22:5 de raabte til dig og frelstes, forlod sig paa dig og blev ikke til Skamme.
Salmerne 37:40 HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt.
Daniel 6:23 Og Kongen blev saare glad og lod Daniel drage op af Kulen; og da det var sket, viste det sig, at han ikke havde lidt nogen som helst Men, eftersom han havde troet paa sin Gud.
|
